tirsdag den 13. april 2010

Thailandsk nytår 2010

Så blev det endnu engang nytår - og traditionen tro foregik det i syden hos familien Pradub i gummiplantagen.


Som man kan se, så var der mere fut i træerne end da folket var på besøg sidste gang.
Jeg vil for en god ordens skyld nævne, at hvis man klikker på billederne, så får man dem at se i en større opløsning.




Oils far hev os også en tur med ud og se på et område hvor han og nogle andre familiemedlemmer har tænkt sig at smække nogle palmetræer op med henblik på produktion af pamlemolie.





Dette stykke jord er det faderen må benytte. Omkranset af vand og en lille lund nede i baggrunden. Det er ikke så meget som det kan se ud til her på billedet, men det skulle kune spæde lidt til husholdningen i løbet af ca. 5 år.




Denne unge mand ville så gerne fotograferes.




Efter nogle dage i familiens skød, er det altid dejligt at komme lidt ud på egen hånd. Vi er ude ved en af strandende ved Krabi. Kendere vil vide at det bare er den første strand bryllupsholdet besøgte. Stranden lignede sig selv i sin sammensætning af sand og vand.





Der var sørme en krebs, eller hvad det nu er for en tingest i et stort sneglehus.




Oil's fod.







Aftenen på stranden sluttede af med et fantastisk tordenvejr. Det var umuligt at fotografere, så i stedet er der et billede af en rød aftenhimmel.




Efter sådan en omgang, er det dejligt at komme en tur op i højden. Her er vi på vej til destinationen, som jeg ikke kan huske hvad hedder. Mener det er i Krabi-provinsen i retning af byen "Trang" - et ganske morsomt navn, som jeg ofte sidder og små-fniser over.




Commence opstigning! Vi havde bestemt os til et tempel der skulle ligge højt på en klippe. Oil havde været der som teenager og erindrede at hun fløj op ad trapperne. lidt over 1000 trin. Dog viste det sig at hukommelsen måtte have svigtet hende en smule, da hun prustende nåede toppen. Her ser vi imidlertid undertegnede i færd med at gå på de stejleste trapper jeg nogensinde har set. Billedet her dækker ikke fyldestgørende hvor voldsom stigningen er. For at gøre det nemmere, så er hvert trin meget smalt.




Oil fortæller om sin glade ungdom.





Et par snaps af udsigten under opstigningen. På vejen op var der også en flok aber. Fik desværre ikke taget billeder, da de små satanner prøvede at stjæle alt hvad de kunne gribe fat i - Inklusiv Oils ene sko. Den fik jeg dog heltmodigt fisket tilbage ved hjælp af en paraply. Med et hoppede en abe også op på ryggen af Oil som en anden rygsæk. Det synes jeg nu alligevel var at gå over stregen. Vi undslap dog med alle ejendelel i behold.




Her tager vi os et velfortjent hvil på toppen.






Udemærket tempel, med en udemærket udsigt. Der sad også en stor Bhudda-statue, men den var omkrandset voldsomt af mobilmaster og elledninger, så jeg synes det var spild af Ram at tage et billede af den.




Efter endt nedstigning. Vi styrtede direkte i kiosken og åd en masse salte chips plus iskoldt vand. (Rolig nu, rolig nu... der var gratis vand på toppen af klippen... rolig nu...)





Dette måltid nød vi ved en hel anden lejlighed, men synes det passer så godt ind her. Der skal jo nogle kalorier til efter sådan en omgang strabads!




Undtagelsesvis vil jeg afslutte med et billede af aftenhimlen over Bangkok set fra vores tearesse. :-)


.

Ingen kommentarer: