mandag den 3. november 2008

Kanchanaburi



Jeg ved jo hvor meget i nyder novembervejret der hjemme, så jeg vil ikke være for prangende i mine vendninger i denne omgang, men blot pointere at solen næsten altid skinner, vejret er tørt og der omrking de 28-30 grader.



Oil og mig var et smut til en at de omkringliggende provinser der hedder Kanchanaburi.. eller noget lignende. Man kan ikke nå det vilde på en weekend, men vi kom ud på landet og boede på et resort ved den så berømte bro over floden Kwai. Vi så skam broen og sagde nøøøøjjjj... Længere oppe ad floden er der også nogle togskinner der hedder The Death Rails der går langs en høj klippevæg og med floden til den anden side. Vi gik også ud på togskinnerne der så meget gamle ud sammen med nogle andre turister.. Og hvad sker der så? Bedst som man står der og glaner, lyder togfløjten og der kommet et tog.. Så gælder det om at flytte fødderne og stille sig på nærmeste indhak så toget kan passere. Det lyder lidt drabeligt, men det gik utroligt langsomt, og toget ventede pænt på at folk fik snøvlet sig ind til siden. Og det var bare et tog fuld af turister der skulle se broen. Vi gjorde i hvert fald ikke andet end at grine af det.

Kortfilmen jeg kom her ned for er afsluttet for mit vedkommende. Nu skal den bare lyssættes og renderes, så nu er jeg røget videre på et andet projekt hvor jeg er så er animationssupervisor, da ham der plejer at gøre den slags bare ikke har tid til det mere. Så nu prøver jeg på bedste beskub at motivere og hjælpe en lille skare af 8 animatorer på en tv-serie studiet skal aflevere til marts. Naturligvis er tidsplanerne som sædvanligt forrykte og alt for optimistiske, så da jeg kom på projektet for 3 uger siden var holdet allerede 2 uger bagud. Dejlig start, men jeg tager det nu meget roligt. Den første uge havde jeg en del sved på panden da jeg bildte mig selv ind at jeg kunne nå det hele hvis jeg bare løb hurtigt nok, men det er en illusion. Så nu tager jeg den bare mere med ro, og så må der jo ske hvad der nu skal ske.


.
.

Ingen kommentarer: